UGENS NYHET (41)

Wads - Space Sick Basics

Wads slipper sit solodebutalbum "Space Sicks Basics", og wow, det er nydeligt, funky, nostalgisk, sexy og lidt mærkeligt på den helt rigtige måde og han synger helt amazing. Albummet føles som en rumrejse gennem både sind og lyd, hvor han slipper kontrollen og lader sig flyde vægtløst gennem et univers af følelser, groove og ærlighed. Lyden er et mix af elektronisk R’n’B, pop og soul. Varmt, sprødt og legesygt. Her møder vi funky baslinjer, retro synths og melodier, der sætter sig fast efter første lyt. "Space Sicks Basics" veksler mellem det drømmende og det dansende, mellem melankoli og sexet selvtillid. Det hele summer af frihed, sårbarhed og et glimt i øjet og minder os om, at man sagtens kan miste jordforbindelsen og stadig stå stærkt i sin egen lyd. 11/10.

puls. anbefaler på det kraftigste!

Dahlin - Gjort Hvad Jeg Kan

Dahlin slipper singlen “Gjort Hvad Jeg Kan”, en ærlig, sårbar og dansabel sang om at finde tilbage til sig selv, når kærligheden har gjort for ondt. Det er lyden af et hjerte, der har grædt færdigt og nu forsøger at rejse sig igen, stadig skrøbeligt, men med et glimt af styrke. Sangen bevæger sig mellem pop og elektronisk melankoli, med pulserende beats og en vokal, der bærer både smerte og håb.  Der er tårer i teksten, men også et smil i rytmen, som om Dahlin synger sig selv fri, ét omkvæd ad gangen. “Gjort Hvad Jeg Kan” føles som et kærligt skulderklap til alle, der prøver at samle sig efter et brud. Den minder os om, at man gerne må danse, selv når det gør ondt, for nogle gange er det den eneste måde at hele på.

puls. anbefaler på det kraftigste!

Åh Buster - 100 år og en Madpakke

Åh Buster er tilbage med singlen “100 år og en madpakke”, en smuk, rørende og ærlig fortælling om kærlighedens efterskælv. Her bliver hverdagen efter et brud til poesi, når han synger om de små rutiner, minder og streamingkonti, der bliver hængende længe efter, man burde have givet slip. Sangen bevæger sig i et følsomt og organisk lydunivers, hvor bløde guitarer og varme klange møder en vokal, der både rummer sårbarhed og styrke. Det er nordjysk melankoli med glimt i øjet både alvorligt og let på samme tid. “100 år og en madpakke” føles som en stille samtale med sig selv. Den rammer lige dér, hvor kærligheden har gjort lidt for ondt, men stadig er for smuk til at glemme. Åh Buster beviser igen, at ærlighed, humor og følsomhed kan gå hånd i hånd og at man sagtens kan være en følsom kinda guy uden at miste sin styrke.

puls. anbefaler på det kraftigste!