Josh Lorenzen udgiver "Det Skal Nok Gå", en sang der føles som et friskt pust af optimisme. Det er en af de numre, der næsten løfter dig op fra stolen og minder dig om, at selv når tingene virker tunge, så skal det nok gå. Musikken starter roligt og svævende, men vokser hurtigt til et omkvæd, der rammer lige i hjertet. Der er noget både enkelt og enormt stærkt i sætningen “det skal nok gå,” og man får lyst til at synge med, uanset om man hører den på en regnfuld cykeltur eller på vej ud i byen. Soundet er lyst og pulserende, med masser af energi og et popunivers, der er lige til at tage ind. Der er en blanding af drømmende stemning og en rytme, der giver én lyst til at bevæge sig. "Det Skal Nok Gå" er kort sagt en sang, der både kan være soundtracket til de øjeblikke, hvor man har brug for håb, og til de aftener, hvor man bare vil mærke glæden i musikken.
puls. anbefaler på det kraftigste!
Planks’ debutsingle "Things Happen At Night" er et slag i maven forklædt som en folk-rock-hymne. Her mødes festens rus og den efterfølgende tomhed i en intens og energifyldt lyd, hvor akustiske guitarer, rå nerve og et eksplosivt omkvæd driver sangen frem. Sangen kredser om den velkendte kontrast: Natten, hvor man kan danse og drikke sig væk fra problemerne og morgenen, hvor stilheden afslører, at intet egentlig er løst. Teksten rammer præcist den følelse af eksistentiel flugt og den smertefulde erkendelse, der følger bagefter. Musikalsk trækker "Things Happen At Night" på folk-rockens eftertænksomhed blandet med et stadionvenligt drive, som gør at man både kan mærke sårbarheden og miste sig selv i energien. Resultatet er en stærk debut. En sang til både dansegulvet og de øjeblikke, hvor lyset tændes, og man står alene tilbage
puls. anbefaler på det kraftigste!
Forestil dig en popsang, der bliver overtaget af et dybt deprimeret jazzband, og du har essensen af J. Ludvig III’s nye single "Depression Core". Det er mørkt, det er hjemsøgt, og det er en forstyrrende smuk udgivelse. Sangen lyder, som om vokalen er blevet kidnappet fra en helt anden sang og smidt ind i et rum med dystre blæsere, halvdøde trommer og en melankoli, der drypper fra væggene. Det føles desorienterende, med vilje. For "Depression Core" handler om at blive fastholdt af sin egen depression, personificeret som en fantasiven, der hvisker dig i øret, at du hører til i ensomheden. Med både kritik og kærlighed prikker J. Ludvig III til idéen om, at smerte gør kunsten mere ægte. Og i stedet for at romantisere mørket inviterer han os til at se det for, hvad det også er: en tung, håbløs spiral. Det er ubehageligt. Det er ærligt. Og det er fabelagtigt godt lavet.
puls. anbefaler på det kraftigste!