Louis Jarto - Hvorfor Låser Du Hegnet?

Louis Jartos nye sang, "Hvorfor Låser Du Hegnet?", er fylt med energi.

Hvis du ikke danser til "Hvorfor Låser Du Hegnet?", er du nok ikke en danser. Louis Jarto giver os en fantastisk sang fuld af energi. Dette er ren pop, som fortjener mere opmærksomhed. Det er sjældent, vi bemærker coveret på sange, men her må det kommenteres. Louis Jarto har et fantastisk cover på både denne og sine tidligere sange. Denne orange kuffert gør os nysgerrige.

puls. anbefaler på det kraftigste!

Terkel - Mest Bare Hjerter

Terkel udgiver medrivende ørehænger om banale kærlighedserklæringer.

Terkels nye sang, "Mest Bare Hjerter", er ren pop med en energisk og leken fremtoning. Den hyller følelsen av at hjerte-emojis kan sige mere end tusind ord. I omkvædet synger Terkel om at "bare sende hjerter" i stedet for at skrive konkrete tekstbeskeder. Sangen blander synth og guitar-riff, og med en ironisk tone leger Terkel med de dagligdags aspekter ved forelskelse, de kærlighedserklæringer vi sender i beskeder.

puls. anbefaler på det kraftigste!

Apopheniac - Eilean Moore

Apopheniacs nye single, "Eilean Moore", handler om ikke at kunne stå imod kræfter større end en selv. Sangen er den anden single fra Apopheniac's debut-EP "The Swallows", som udkommer senere i år

At lytte til "Eilean Moore" er som at blive slugt af havets bølger, og lige når man formår at kæmpe sig til overfladen, kommer der en endnu større bølge. Med de vuggende guitarer og svævende synthesizere bliver lytteren vugget ind i en falsk tryghed, før de overvældes af en stormfuld vending og suges ud på åbent hav. "Eilean Moore" er inspireret af mysteriet på øen Eilean Mòr i Skotland i 1900, hvor tre fyrmestre forsvandt sporløst. Dette bruger Apopheniac som et billede på utroskab og hvordan en skæv magtbalance har en tendens til at drukne forholdet.

puls. anbefaler på det kraftigste!

CEVIL - 20 BPM

CEVIL hylder alle sine bitches i ny single, ”20 BPM”.

CEVIL hylder alle sine venner i hendes fjerde single "20 BPM", som er en kærlighedserklæring til alle hendes venner. Sangen er ultrapoppet, sjov og eksentrisk og afspejler vigtigheden af at have et trygt rum i venskaber, hvor man kan være mere eksentrisk og freaky end noget andet sted. CEVIL ønskede at indfange den kærlige og halvt eksentriske jargon, der præger alle hendes venskaber.

puls. anbefaler på det kraftigste!

Pak - Pak (Album)

Pak udgiver det selvbetitlede album "Pak". Et album fuld af sange at danse til.

Pak giver os et godt og energisk album pakket med sange, man længes efter at danse til live. "Pak" er et projekt med 8 spor, og ingen af dem vil skuffe dig. Albummet er dynamisk, fængende og hårdt. Hvis du kan lide dansk rock, vil dette være perfekt for dig.

puls. anbefaler på det kraftigste!

Kommentarer
* E-posten vil ikke bli publisert på hjemmesiden.