Malte August - Næste Sommer

Malte August er tilbage med en sang, der føles som et løfte. "Næste Sommer" er en opløftende og energisk popsang om at rejse sig op, slippe fortiden og løbe direkte mod lyset. Med selvtillid og varme formidler Malte en tro på, at tingene nok skal blive bedre. At sommeren vender tilbage, både udenfor og indeni. Lydbilledet er fængende, melodisk og fuld af håb. En sang, der bærer dig igennem det svære og minder dig om, at du fortjener det gode i livet. "Næste Sommer" er som et musikalsk frirum. En ærlig og stærk hyldest til friheden, til dig selv og til alt det smukke, der venter forude. Et must på din sommer-playliste.

puls. anbefaler på det kraftigste!

Albert Heath - Horsens (feat. Sofie1998)

Når Albert Heath og Sofie1998 teamer op, opstår der noget helt særligt og med deres fælles single “Horsens” får vi en sommersang, der både dufter af asfalt, solskin og sommerflirt med hjertet i hånden. Det er guitardrevet, svedigt, og umuligt ikke at blive lidt glad i låget av. “Horsens” er en kærlighedserklæring med et glimt i øjet til den, der bor lidt for langt væk, men som stadig er tæt nok på til, at man overvejer at cykle hele vejen over Storebæltsbroen. Det er klassisk duet-magi, hvor Sofie1998 og Albert Heath smelter stemmer og stemninger sammen i noget, der føles både storslået og helt nede på jorden. Lydbilledet er varmt med guitarer og energi nok til at holde benene i gang selv når det gør lidt ondt. For selv om “Horsens” er fuld af sommer, er det også en sang om usikkerhed, længsel og om at ville lidt mere end den anden. Og det hele lander et sted mellem det søde og det sørgelige. Akkurat som den der sommerflirt, du ikke helt er kommet over endnu. Helt fantastisk!

puls. anbefaler på det kraftigste!

Josh Lorenzen - Tiderne Skifter

Josh Lorenzen er klar med "Tiderne Skifter". En drømmende og varm sang, der indfanger det flygtige øjeblik, vi nogle gange ville ønske kunne vare for evigt. Det er en kærlighedserklæring til nuet, men også en accept af, at alting forandrer sig og at det er helt okay. Med svævende synths, bløde trommer og varme guitarer maler Josh et lydlandskab, der dufter af saltvand, sommer og åbne horisonter. Det er en sang, der føles som at trække vejret helt ned i maven og bare give slip for en stund. "Tiderne Skifter" er båret af en let og håbefuld energi, hvor nostalgi og optimisme går hånd i hånd. Josh Lorenzen viser endnu en gang sin evne til at fange de store følelser i de små øjeblikke. En sang, der føles som en god ven.

puls. anbefaler på det kraftigste!

kommentarer
* E-postmeddelandet kommer inte att publiceras på webbplatsen.