UGENS NYHET (49)

Sheraz - Højt Oppe

Sheraz debuterer med singlen "Højt Oppe", en sfærisk og ærlig udgivelse der både rører og løfter. Med en lyd som balancerer mellem alternativ pop og introspektiv rap, markerer Sheraz sig som et nyt navn på den danske musikscene med noget på hjerte og en unik stemme. "Højt Oppe" er bygget op omkring tætte trommer, svævende synthflader og en melankolsk melodi. Det er en sang om selvværd, tvivl og følelsen af ikke at slå til i nære relationer, men også om at finde en form for ro og perspektiv i kaosset. Teksten er personlig og sårbar, men leveres med en selvsikkerhed som giver nummeret tyngde og troværdighed. Sheraz’ vokal flyder naturligt i et univers der både inviterer til eftertænksomhed og svævende fordybelse. Han har skabt et udtryk som føles moderne og organisk på samme tid.
"Højt Oppe" er en utrolig stærk debut.

puls. anbefaler på det kraftigste!

Amalie Coppa - Champagne

Amalie Coppa er ude med singlen "Champagne". En sprudlende, selvsikker og sarkastisk poplåt om at finde tilbage til sig selv med løftet pande og et smil med bid. Med tekstlinjer fulde af attitude, humor og styrke skåler Coppa i selvrespekt og gør op med fortiden én gang for alle. "Champagne" blander glitrende italo disco med moderne popæstetik og skaber en lyd, der både er dansabel og dramatisk. Versene drypper af ironi: “I’m a little bit bitter, but I wish you the best”, mens omkvædet slår fast: “I’m champagne, I’m pain with a pop”. Det er en sang om at være færdig med at være den, der passer på, og i stedet vælge sig selv, sin frihed og sin værdighed. Produktionen emmer af energi med pulserende synths og fængende hooks, mens Coppa leverer sine linjer med både sårbarhed og glimt i øjet. "Champagne" er soundtracket til dit comeback, når du danser på bordene, slipper fortiden og springer ind i noget nyt med stil. En hyldest til styrke og det at turde sige farvel med værdighed.

puls. anbefaler på det kraftigste!

Zoumer - to the end

Zoumer er tilbage med singlen "to the end". Med en lyd, der balancerer mellem det skrøbelige og det eksperimenterende, viser Zoumer endnu en gang sin evne til at skabe musik, der føles både personlig og grænseløs. "to the end" er en sang om hengivenhed og viljen til at blive ved sin elskedes side, uanset hvad fremtiden bringer. Teksten føles som sider revet ud af en dagbog, båret frem af et arrangement, der både er minimalistisk og sært melodisk. Nordafrikanske percussion-elementer smelter sammen med staccato-synths og en lo-fi produktion, der lyder som om musikken gentager sig selv i et følelsesmæssigt ekkokammer. Det er en sang, der kredser om kærlighedens cirkulære natur, og hvordan lidelse og ømhed ofte går hånd i hånd. Den føles som et ærligt og kompromisløst statement fra en kunstner, der nægter at følge gængse veje. Det er interessant fra start til slut.

puls. anbefaler på det kraftigste!